PORTRÆT: MØD VY

January 1, 2016

 

En del af glæden ved at rejse på den måde, vi gør, er at vi møder de lokale og får mulighed for at lære dem at kende, og høre om deres måde at leve på. Vi har nu været i Hoi An i 6 dage og vores valg af hotel er vist sig at være helt perfekt. Hoi An Village Villas er virkelig et "Value for money-sted". Vi har boet kæmpestort og luksuriøst i de fineste spritnye omgivelser til den nette sum af 420 kr. pr. nat inkl. den lækreste morgenmad og det sødeste personale, man kan tænke sig. De er så søde, husker vores navne og spørger oprigtig interesseret ind til os og vores liv og deler også gerne ud af deres.

 

Den anden aften drak jeg the med en af receptionisterne Vy, og der fik jeg virkelig mulighed for at høre om hendes liv og hverdag, som er så ufattelig forskellig fra det liv, vi kender.

 

Hun er 24 år, og har afsluttet det der kan betegnes som en bachelor fra universitetet. Hun taler et ok selvlært engelsk, og har bl.a. lært sig det ved at arbejde på et resort, hvor hun var assistent. Hun bor i landsbyen, hvor vores hotel ligger, sammen med sin familie, som består af mor, far og lillebror på 11 år.

 

Hun arbejder som receptionist på vores hotel. 24-timers vagter fra 7 morgen til 7 morgen hver anden dag!! Fri hver anden dag, men ingen yderligere fridage, så det betyder en arbejdsuge svarende til 12 timer dagligt ugens 7 dage. Og for det arbejde tjener hun 900 kr. om måneden. De fleste af de penge hun tjener, går til hendes familie, da hun hjælper dem tilbage for de år, de har hjulpet hende med at klare sig, mens hun læste. Da jeg spørger ind til om hun hjælper familien økonomisk svarer hun smilende, "yes, of course". Hun fortæller, at hun ville kunne tjene en del mere i Ho Chi Minh, men at hun ikke vil være så langt fra sin familie.

 

Familen er bønder. De har rismarker og lidt land, de dyrker. Moren tager hver morgen til det lille lokale marked i byen, som ligger ca. 1 km. herfra og sælger de varer, de dyrker (primært krydderurten Morning Glory og en anden art af krydderurter, som jeg har glemt). Hun er oftest på markedet et par timer, og derefter tager hun hjem og arbejder i marken sammen med faren. Lillebroderen går i 6. klasse og "he is a very good boy", fortæller hun.

 

De dage hvor Vy har fri fra job, er det hendes opgave at køre på markedet og handle ind og lave mad til 2 dage til hele familien, da forældrene ikke selv har tid at gøre det på de dage, hun arbejder. Hun vasker også tøj og holder huset. Så fridag og fridag....det er vist så som så.

 

Håndklæde-kunstnerier

Hun er simpelthen så sød og vild med pigerne. Det er de i øvrigt allesammen. Her til morgen, var Selma og jeg de første på morgenkvisten i restauranten og vi spurgte nysgerrigt ind til, hvordan de dog foldede de fine håndklæde-dyr og blomster, der hver dag står på vores senge. Og vupti - 1,2,3 var der sat et bord op i morgenmadsrestauranten og vores housekeeper, bord og håndklæder blev hidkaldt. Og så fik vi ellers lært at rulle håndklæder. Til stor morskab for både de ansatte og de gæster, der kom til senere.

 

Anbefaling

Hvis I nogensinde er på disse kanter, kan jeg virkelig anbefale dette skønne skønne sted. Vi har nydt at bo uden for byen (ca. 10 min på scooter) blandt bønder og rismarker. Det giver en ro og man kan tage en slapper fra det store sceneri, der udspiller sig i centrum. Her er nyt og standarden er virkelig høj. Det har simpelthen været et perfekt valg. Nu er rygsækkene pakket og vi har fået vasket tøj, så alt er rent. I morgen siger vi farvel til Hoi An og drager nordpå til Kongebyen Hue.

 

 

 

 

Please reload

Please reload

© 2023 by NOMAD ON THE ROAD. Proudly created with Wix.com

  • b-facebook
  • Twitter Round
  • Instagram Black Round