ØKONOMIMINISTER ML. FORFREMMELSE OG AFSÆTNING

January 29, 2016

Solnedgangene er helt fantastiske – her er gårsdagens!

 

Normalt når vi rejser, er det Jørgen der holder styr på penge og kontanter. De af jer der kender mig, ved at jeg er lidt at et mildest talt gigantisk rodehoved, der aldrig kan finde noget. Så derfor har vi normalt overladt pas og kontanter til Jørgen. Men på denne tur har det været mest praktisk at jeg holdt pengene, da jeg altid har min taske med og pengene trods alt ligger mere trygt der end i en bukselomme.

 

Valuta min bare….

Og på trods af skiftende valuta og omregningsformler, er det faktisk gået over al forventning.  (heldigvis har jeg den omvandrende valutaregner Rasmus lige ved hånden det meste af tiden, når jeg går kold i Kip, Dollars, Ringgit og Dong). Han var dog ikke lige i nærheden. da jeg i går bookede hotelovernatning, og synes jeg havde gjort et virkelig godt kup. Vi manglede lige en enkelt overnatning, inden vi kan tjekke ind på det hotel, hvor vi skal have 5 overnatninger. Nå, men der berettede jeg glad for Rasser, at jeg havde fundet et fedt hotel med beachværelse, pool og privat strand (med net, så vi undgår jellyfish) til bare 600 kr. inkl. morgenmad. Det viste sig så bare at valutaen i søgemaskinen stod i forkert valuta (Laotiske kip og ikke Malyasisk Ringgit) og det have jeg ikke lige bemærket. Såååå det værelse der før var et kup kostede nu 2100 kr. og kunne ikke afbestilles!  Arghhhh….. men de øvrige familiemedlemmer er godt tilfredse over min fadæse, da et hotel i den prisklasse ellers ikke lige er på radaren, når man rejser i 2 måneder.

 

I øvrigt har vi fundet et rigtig fint sted, hvor vi kan bor for bare 280 kr. pr. nat – det ligger lige på stranden og har pool nærmest på stranden. Så bliver det vist ikke bedre. Ikke fancy, men god beliggenhed og poolen tæller højt, da børnene mere er til pool end havvand. Så vi kan dele os mellem pool og strand og stadig være sammen. Der tjekker vi ind i morgen og bliver til vi forlader øen.

 

Her er stranden der hører til det lille hotel, hvor vi har boet i nat. Der spilles håndbold i strandkanten.

 

Bountyland

Vi kom til Langkawi efter sol og bountystrand, og jeg skal love for, at vi har fået hvad vi kom for. Aldrig har jeg set så smukke strande. Vi har holdt til på en meget fredelig del af Petang Cenang stranden, hvor der stort set ingen mennesker er. Vi har fundet den fedeste loungebar med live-musik ved solnedgang. Der har vi tilbragt de to sidste eftermiddage. Her er dog også laaaangt mere turistet end vi har oplevet noget andet sted de sidste 6 uger, men det tager vi med og bevæger os lidt væk fra det mest crowdede.

 

 

 

 

 

 

 

 

Please reload

Please reload

© 2023 by NOMAD ON THE ROAD. Proudly created with Wix.com

  • b-facebook
  • Twitter Round
  • Instagram Black Round