POSTKORT FRA SINGAPORE/DEL 1

February 12, 2016

Snaps fra Haji Lane ved Bugis - den fineste lille shoppinggade med skønne små sjove cafeer. Den blir' min Singapore favorit fremfor alle de store malls.

 

Lidt af det hele - men ikke på den helt fede opturs-måde

De sidste 5 dage har vi bedrevet tiden i Singapore. Det er ingen hemmelighed, at nedtællingen til Danmark er sat ind, så selvom vi oplever en masse spændende har dagene også været en smule præget af "nu skal det også blive godt at komme hjem"-snak. Og så har vi lavet lister over stort set alt. Det får vi mangt en ventestund til at gå med. Top 5 over bedste steder vi har boet, spist, besøgt, oplevelser etc.

 

Singapore er både et land og en (stor)-by og utrolig multikulturel. På mange måder kan man sige, at den stort set indeholder lidt af hvert fra alle de lande, vi har været i og på den måde meget godt summer hele vores rejse op. Konklusionen på dog blive, at vi bedre kunne lide landene hver for sig, da ingen af os sådan rigtigt at faldet helt og holdent for stedet. Måske fordi vi bare er trætte af indtryk, men nok mest fordi vi synes, at byen her er mere "almindelig" storby-agtig end de sjove/skæve/anderledes byer vi har besøgt undervejs. Det spiller nok også ind at vi har været her under kinesisk nytår, og at en stor del af landet er mere eller mindre lukket ned pga. helligdagene.

 

Farvel til en ged - goddag til en abe

Vi ankom den 7. februar som var dagen før kiniske nytår og dermed dagen, hvor de starter festlighederne med en stor count-down fest. Vi susede direkte ind i folkemængderne i Chinatown og fik snuset lidt til festlighederne. Overalt er der pyntet med lanterne og lys og aber i alle afskygninger af plast og plys. Det nye år er nemlig abens år og det vi netop forlod var gedens. Rasmus har lavet et længere indlæg om traditioner og baggrunden for kinesisk nytår, som vi deler en af dagene.

 

Count-down fest i Chinatown

 

Universal Studios

Da alt mere eller mindre er lukket ned 8. og 9. februar, valgte vi at snuppe et par turistede attraktioner. Deriblandt besøg på Sentosa Island som er en kunstig ø syd for Singapore. En ø der rummer alt hvad hjertet begærer af underholdning. Vores valg faldt på Universal Studios, og der havde vi en fantastisk dag fuld af fede oplevelser. Det var næsten som at være i USA:-) Vi holdt til den bitre ende og fik fyrværkeriet med.

 

Shop A-mok

Det er ingen hemmelighed at en af de sætninger, vi har brugt utrolig meget på denne tur er "nej, der er ikke plads i rygsækken", når især pigerne ville shoppe alskens ting og sager med hjem. Aftalen har dog været, at når vi ramte Singapore, så var der frit slag og at vi evt. kunne købe en ekstra taske til at fragte tingene med hjem i, hvis ikke vi kan smide noget af det vi har båret rundt på ud:-) Og jeg skal love for at der er taget revanche og sparekontoen er i chok.

 Så kører det for Camille!!

 

 

 

 

 

 

 

Please reload

Please reload

© 2023 by NOMAD ON THE ROAD. Proudly created with Wix.com

  • b-facebook
  • Twitter Round
  • Instagram Black Round