SKOLEGANG I VIETNAM

January 7, 2016

 

Primary school

I Vietnam starter børnene i skole som 5-6 årige, i det de kalder primary school. Det svarer lidt til indskolingen og starten af mellemtrinnet i Danmark. De starter i skole klokken 7:30 til 11:00. På den tid når de at have 4 lektioner. Så tager de hjem og spiser frokost. Man kan ikke blive på skolen og spise, da den bliver lukket. Så klokken 13:30 tager de tilbage i skolen og har fire lektioner mere indtil klokken er 16:00. Halvdelen af dagene efter skole venter der de fleste af børnene tre timers privatundervisning. I primary school har de primært læsning og skrivning på vietnamesisk og matematik. De har også en eller anden form for natur og teknik og historie. I de første klasser glæder børnene sig, men når dehar gået der i 2-3 år begynder børnene så småt at finde ud af, at det ikke er så spændende som så. Undervisningen foregår meget ved at læreren står og forklarer op ved tavlen.

 

Secondary school

Så når børnene har gået fem år i skole og er blevet 10-11 år kommer de i secondary school. Det svarer til slutningen af mellemtrinnet og udskolingen. Der bliver skoledagen lidt længere. Der starter de nemlig allerede klokken 7:00. De har stadig fire lektioner til 11:00, og så tager de hjem. Og så kommer de tilbage klokken 13:30 og har fire lektioner. I forhold til primary school for de fleste af elever privatundervisning hver skoledag når de kommer hjem. I secondary school for de nogle flere fag, som kemi, geografi, biologi billedkunst og musik. Undervisningen bliver lidt mere fleksibel i Secondary school med, at de skal lave lidt mere selv. Det meste af undervisningen foregår dog stadig ved at læreren står og forklarer ved tavlen. De begynder også at få små test når timen går i gang om det de har haft for i lektier. På den måde kan læreren se hvem der har lavet sine lektier. I secondary school synes børnene tit, at det er nogle meget lange kedelige dage.

 

High school

Når eleverne bliver 14-15 år kommer de op i high school, eller de fleste gør. Det er nemlig frivilligt, men de fleste vælger at gøre det. Det svarer til det danske gymnasium. Den er nærmest identisk med secondary school bortset fra at der går ældre elever og selvfølgelig at den er frivillig. De har fri på samme tid, og har de samme fag. Når eleverne kommer hjem har alle privatlærer i omkring tre timer.

 

Straf

Læreren på skolerne må ikke slå børnene, hvis de gør det kan de risikere at blive fyret. Det er dog ikke mere end 12 år siden, at lærerne stadig godt måtte slå eleverne, så i stedet for at slå bliver eleverne sendt ud for døren.

 

Skoleuniformer

Eleverne på skolerne går i skoleuniform. Det var noget der blev indført for, at man ikke skulle kunne se hvem der var de børn med velhavende forældre, og de børn der ikke havde så velhavende forældre. Det hjælper dog ikke det helt store. Man kan nemt se hvem der er børnene med velhavende forældre og omvendt. Man kan se at de “fattige” børns skoleuniform er slidt, hvorimod de “rige” børn skoleuniform er helt ny. Skoleuniformer bliver brugt i alle fag, selv i idræt. Skoleuniformerne skifter fra skole til skole.

 

Kilder: Keri, recepcionist på vores hotel i Hue

Please reload

Please reload

© 2023 by NOMAD ON THE ROAD. Proudly created with Wix.com

  • b-facebook
  • Twitter Round
  • Instagram Black Round