NEW YORK - PART 1 (opdateret)

October 19, 2016

 31 West - 7 Avenue - her fik vi den lækreste morgenmad på Friedmans. Absolut anbefalelsesværdig.

 

Det er under 24 timer siden vi landede her i NYC, og hold da op hvor har vi oplevet VILDT meget allerede. Vi landende i JFK lufthavn, og efter lidt søgen, fandt vi express toget til Penn Station, som ligger kun "two blocks away" fra vores hotel. Megabilligt tænkte vi, da vi tastede "family fare" ind i billetautomaten - 1 USD pr. stk - og vi er jo 5 - billigt billigt med 5 USD for at køre hele vejen fra lufthavnen til Midtown. We like. Men vi blev klogere. Kontrolløren (og en anden i kupeen) grinede pænt meget, da det viste sig, at vi havde købt 5 børnebilletter. Han udlod dog at udskrive bøde, og solgte os i stedet 3 voksenbilletter. Det var dog stadig billigt, og en super nem måde at tage sig til centrum på.

 

At komme op fra undergrunden i en ny by er hver gang en lige spændende oplevelse og NØJ, hvilket storslået syn der mødte os. Vi var "blown away" men også en smule betuttede over at vade rundt mellem skrald og pap, og nærmest falde over mere eller mindre bedøvede hjemløse, der lå helt søvndukne alle steder. Et kort smut i en drugstore efter vand, hvor en hjemløs kvinde kom farende ind og råbte og skreg og truede på meget ubehagelig vis, gjorde at det faktisk på et tidspunkt føltes en smule utrygt. Og netop der i køen med den skrigende dame slog det mig, at jeg på INTET tidspunkt havde følt mig utryg, da vi i vinters rejse rundt i Asien. Men jeg må indrømme at turen ind fra JFK og de første timer i de sene aftentimer her i NY var lidt en anden oplevelse. Pigerne var også lidt utrygge, men det hjalp på det hele, da de fandt ud af at NYPD bor i bygningen lige ved siden af os.

 

Klokken blev 05.00 dansk tid inden vi lagde hovederne på puden. Der var dog flere jetlags-kriser undervejs, men de blev alle afværget og faktisk sov vi hele ok 7 timer inden vi her til morgen (meget tidligt) var friske på at begive os ud i byen.

 

Vi har været på farten i 14 timer og dagen har bl.a. budt på en af de klassiske busture (vi gentager succesen i morgen med en anden rute), en lang cykeltur gennem Central Park (med op til flere kæder, der faldt af) med stop ved en af de mange fantastiske legepladser og Kennedy-lake med vue over hele upper West side badet i sol, slendretur på Broadway, julestemning på Rockefeller Platz (hvor der blev skøjtet blandt fine træer med julelys), gøgl og gak og lysreklamer på Time Square, god burger på en deli og sørme om ikke også de første indkøb er gjort:-) Vejret har været helt i top - 27 grader, så det har været en dag i shorts og t-shirts.

Kennedy Lake i Central Park. I baggrunden ses en del af Upper West Sides skyline af Manhatten og lige bag Rasmus Dakota-bygningen hvor John Lennon blev skudt.

 

Som I kan se nedenfor så nåede vi da også lige en 6-box Dunkin Dounuts - vi spiste de 5 og den sidste blev foræret til en hjemløs:-)

 

Det var meningen, at jeg ville skrive lidt mere om alle stederne, men i skrivende stund har jetlag ramt mig som en hammer, så det her bliver, hvad I får for nu - ja, og så billederne her (husk i øvrigt at klikke på dem, da de fleste billeder tager sig bedst ud i højformat her med alle de skyskrabere, men gallerivisningen nedenfor beskærer dem, så I ikke ser det hele).

 

Take care!

 

 

 

 

Please reload

Please reload

© 2023 by NOMAD ON THE ROAD. Proudly created with Wix.com

  • b-facebook
  • Twitter Round
  • Instagram Black Round