WILLIAMSBURG - WAUW

October 23, 2016

 Willamsburg Bridge - i baggrunden ses både Manhatten Bridge og Brooklyn Bridge

 

I dag har familien været delt i drenge- og pigehold, idet drengene skulle ud og se NY Jets spille football. Vi andre 3 snørede traveskoene, og tog endnu en tur til Brooklyn - denne gang over Williamsburg Bridge, som er langt mindre turistet og befolket end Brooklyn Bridge. Vejret var smukt - men koldt. Undervejs mødte vi mange hundeluftere og løbere, da der var rigeligt med plads. Denne bro er i øvrigt den eneste af de 3 broer, hvor der både kører toge, biler og også fodgængere. Jeg ville ikke være turen på Brooklyn Bridge foruden, men denne tur er absolut også anbefalelsesværdig, hvis man orker flere broture - lidt Manhatten møder Berlin-agtig. Og ikke mindst fordi man lander i det skønneste område på den anden siden.

 

 

WILLAMSBURG - EN FREDELIG OASE

Måske fordi det var søndag - eller også blot fordi vi kom fra Manhatten-siden - virkede det meget stille og roligt. De fleste steder var gaderne så små at der ikke var lysreguleringer og man kunne nemt krydse gaden, da der ikke var så traffikeret. Der var et utal af de fineste små cafeer, og er man som jeg glad for at tage billeder, er Williamsburg en sand perle. Der er fine motiver overalt - ikke mindst streetart, som billederne nedenfor viser. Vi hang ud på den fineste lille cafe, gik i små butikker og besøgte et lille marked, hvor unge kunstnere afsatte alt fra smykker til hårdbånd, t-shirts og vintage tøj.

 

Vi blev enige om at stedet faktisk mindede ret meget om Georgetown Penang i Malaysia, som I måske har læst om her på bloggen. Og som helt klart var en af vores favoritter fra turen i vinters. Der var blot lidt flere biler, måske lidt højere huse og lidt lavere temperaturer:-) Ellers var der virkelig mange ligheder. Williamsburg er også det nye smarte hipstersted, og det ses tydeligt på udbuddet og indretningen af cafeer, vinbarer og vintagebutikker. Det var dog ikke så turistet, som jeg havde ventet.

Så er der post! Alle steder fine foldede aviser i gelændrene.

 

 

NYFD - IN ACTION

Vi hoppede på sub'en tilbage, og så måtte vi bare en tur på Magnolia Bakery. Vi spiste vores cupcakes i en lille park ved siden af butikken, hvor hundredevis af børn fejrede halloweenfest. Derefter slendrede vi 30 gader hjemad og på vej hjem siger Camille pludselig: Lugter her ikke lidt? Og da vi kiggede op - som i lige op hvorfra vi står - se vi røg, og der kom ilende folk ud fra grillbaren i bygningen. 2 min senere var der ankommet hele 6 kæmpe brandbiler og politibiler og vi kunne se til fra den anden side af gaden mens de fik slukket branden. Der var dog aldrig store vilde flammer at se, men en del røg. Men vi fik både fornøjelsen af aftestning af brandhaner, udrulning af slanger og brug af stige. Så mere kan vi vist ikke forlange.

 

 Nu slapper vi lige benene lidt - drengene er lige kommet hjem med en sejr til Jets - inden vi skal nyde en sidste aften i denne storslåede by.

 

Take care!

 

Please reload

Please reload

© 2023 by NOMAD ON THE ROAD. Proudly created with Wix.com

  • b-facebook
  • Twitter Round
  • Instagram Black Round