BEDSTE HOTELLER I ASIEN - VORES TOP-5

February 20, 2017

Biblioteket på Oon Lee Bungalows/ Koh Jum, Thailand * Muntri's Mews/Georgetown, Malaysia * Malibest, Langkawi/Malaysia * Cinnamon Cathedral Hotel, Hanoi/Vietnam

 

I morgen siger vi farvel til skønne Oon Lee Bungalows, som indtil nu har været bedste sted, vi har boet på denne tur. Turen er efterhånden over halvvejs, og derfor er det på tide at få gang i vores sædvanlige top 5 lister. Denne gang over bedste steder vi har boet. Vi samler de lande, vi har besøgt i Asien i en og samme liste, som I får her nedenfor.

 

Der er mange perspektiver på, hvad der gør et sted til noget ganske særligt, og nedenstående liste gør det ud for mine valg. Flere af dem er dog også at finde på pigenes og Jørgens top 5. De går - men udtagelse af Malibest - under kategorien Boutiquehoteller. Alle mindre hoteller med særlig fokus på personlig og individuel indretning. (Rasmus kører sin helt egen liste, da bacon til morgenmad og en dyb pool er det der vægter højest for ham. Og måske nok et par af de elementer, jeg slet ikke har med i mine overvejelser. Og sådan er vi så forskellige).

 

Under hver link kan I læse vores beskrivelse af stederne og se billeder:

 

Cinnamon Cathedral Hotel, Hanoi/Vietnam - og mere her

Muntri Mews, Georgetown Penang/Malaysia – her finder man også en af øens bedste spisesteder

Oon Lee Bungalow, Ko Jum/Thailand – også verdensklasse mad på hotellet

Malibest, Langkawi/Malaysia

Secret Villa, Phnom Phen/Cambodia (her fik vi ikke blogget om hotellet, men se der her - SÅ fint og fedest indrettede værelser).

 

Alle hoteller er steder, jeg ville elske at vende tilbage til og jeg anbefaler dem meget gerne og ofte til andre, skal på de kanter. Som I kan se, går vi udenom store resorts og steder med mange værelser. Vi vælger oftest mindre og mere personlige steder. Og gerne steder, hvor ejerne selv er en del af driften og hverdagen. Sådan et sted boede vi også i Hoi An - det er ikke nået med ind på top 5 men stedet var skønt, maden dejlig, nye store flotte værelser og det sødeste personale, som vi fik tæt ind på livet.

 

Det er ingen sag at finde luksushoteller, og særligt i Asien får man utrolig meget for pengene. Det sjove er at finde luksus til budgetvenlige priser, og det udgør alle ovenstående virkelig gode bud på efter min mening. Det kræver meget research og flere af stederne har vi først fundet, da vi kom frem det pågældende sted. Enkelte steder (fx Malibest) ventede vi dagevis på at der skulle blive et værelse ledigt. Ofte skal man være ude i god tid for at få plads, særlig når man er en stor familie og enkelte steder skal have 2 værelser. På min top 5 ligger Malibest i den helt budget billige ende med 260 kr. pr nat for et fint nyt familieværelse uden morgenmad. På det hotel kan man booke de fineste trætop-hytter, jeg har set (og der er mange i Thailand). De ligger i et træ direkte på standen. Der er rift om dem, så book i god tid. Der kan kun bo 2 i dem og de var udsolgt, da vi var der, så dem har vi til gode. De andre 4 hoteller på min liste, ligger i prisklassen 60-80 USD pr. nat inkl. morgenmad. Dette er priser i højsæsonen, og kan alle fås billigere udenfor sæson.

 

 

 

Please reload

Please reload

© 2023 by NOMAD ON THE ROAD. Proudly created with Wix.com

  • b-facebook
  • Twitter Round
  • Instagram Black Round