KOS VOL. 2 - BEST PLACES TO EAT & MY FAVORITE DISHES

June 25, 2017

I dette indlæg får I vores top 5 over bedste steder at spise på øen. Alle stederne eksisterede helt tilbage i starten af 1990'erne, da vi første gang satte vores ben på øen, og består alle den dag i dag på trods af både finans- og flygtningkrise, som har ramt øens turisme hårdt. Dengang fandtes hverken Tripadvisor eller andre portaler til anmeldelser, men for sjov tjekkede jeg lige dem alle ud, og alle ligger rated utrolig godt. Det vidner om, at har man et godt produkt er det også langtidsholdbart. 

 

Enkelte af vores favoritter fra dengang eksisterer desværre ikke længere, men de der gør, får I her på listen over must-eat steder, hvis man er på øen.

 

Som I vil se er alle steder (måske med undtagelse af Stadium, hvor man også kan få internationale retter) alle steder med lokal græsk mad. Ingen af stederne er oplagte turistfælder, og ligger heller ikke midt på havnepromenaden eller på torvet midt i byen. Flere af dem skal man vide ligger der, for at komme derhen og jeg håber, I vil prøve dem af - I bliver IKKE skuffede. 

 

BY THALIA - ØENS MÅSKE BEDSTE MEZES

Har du været på charterferie i start 1990'erne, vil du måske ved først øjekast tænke, at både stedet og ejeren virker bekendt. 1000-vis af skandinaviske ungdommer har spist mangt en pizza her i Theo's gemakker før en legendarisk pubcrawl . Dengang var maden så som så, men for 5 år siden, da turismen gik markant ned på øen, besluttede Theo at lave restauranten om og satse på et lokalt klientel fremfor turisme. Det betød et nyt menukort. Ud med pizza, pasta og chartermad og ind med de gode græske gryder. Her får du SERIØST de bedste MEZES på øen. Lad Theo sætte menuen for jer, og lad de små tallerkener med den ene lækre ret efter den anden fylde bordet, så der til sidst ikke kan findes plads til én tallerken mere. Vores børn synes, at det er verdens bedste restaurant, og sidst vi var der, måtte vi hele 3 gange forbi Theo. De spiser alt der bliver serveret, men undtagelse af kanin. Der trækker særligt Camille stregen. 

 

Theo både forstår og taler dansk (mest bandeord, som han gerne underholder med til børnenes store fornøjelse), da han har familie i Danmark og har boet her i nogle år. Han er god ven af Jørgen og jeg, og hvis I hilser fra os, får I helt sikkert god behandling og et par ekstra retter med i prisen. I øvrigt er prisniveauet i den lave ende. 

 

Restauranten ligger få meter fra delfinspringvandet ved Havnen i Boboulinas street. Du kan læse mere og finde adressen her

 

 

PETRINO - LÆKKER MAD I DE FINESTE OMGIVELSER.

I den finere ende af den gastronomiske skala ligger Petrino, som er en smuk gammel restaurant i centrum af Kos by. Atmosfæren er helt unik, både i den store gårdhave og inde i restauranten, og maden er i særklasse god. Her bydes på traditionel græsk mad i de smukkeste omgivelser.

Petrino

 

 

NESTORAS - FISK OG BADETUR

Denne restaurant er et eksempel på et af de steder, man kun kommer, hvis man tilfældigvis kommer forbi, eller hvis man har fået det anbefalet. Den ligger i området Platani på vej mod de varme kilder. Det er bare op på cyklen og køre langs vandet. Så dukker den op ca. 2 km. uden for byen. Den ser ikke ud af meget udefra, men her får du de bedste fiskeretter og den skønneste betjening. Og så ligger den lige ud til vandet, så udsigten er fantastisk. De har åbent hele dagen og pak badetøjet med, for lige nedenfor kan man hoppe i bølgen blå, enten mens man venter på maden eller bagefter. Stedet er børnevenligt, og et af de steder vi ofte kommer flere gange i løbet af en ferie. Prisniveauet er billigt.

TIP: I det hele taget ligger der en del fine spisesteder på denne strækning lidt uden for byen. Hop på cyklen ved solnedgangstid, og find små fine steder, der stiller borde og stole helt ned i strandkanten og tænder op i stearinlysene. Det er SÅ hyggeligt og romantisk. 

Du finder Nestoras her

 

 

DEN TYRKISKE BY I PLATANI

2-3 km. udenfor byen - på vej mod Asklepion - ligger den tyrkiske landsby, hvor øens ca. 1400 muslimer holder til. Her findes et par gode spisesteder, hvor udvalget selvfølgelig har et tyrkisk islæt. Det er absolut et måltid værd.

 

STADIUM - INTERNATIONAL MENU

I samme retning - på vej fra havnen mod lystbådehavnen på strandpromenaden - dukker restauranten Stadium op på højre hånd (ikke vandsiden). Her er SÅ hyggeligt og god stemning, og vi kom der rigtig meget de 3 sommersæsoner, vi boede på øen. Den var valget, når vi indimellem fik cravings for noget andet end græsk mad, og derfor kommer den med som mit bud på et sted, hvor man kan spise god mad fra det internationale køkken with a twist of Greece:-)

 

TIP: Restauranten ligger i øvrigt ved siden af byens "open air biograf". Det er virkelig et fint sted, og har man lyst til en anderledes oplevelse, vises der også engelsksprogede film (det meste er ellers synkroniseret). At sidde der på rad og (stole-)række under stjernehimlen er noget ganske særligt. Det kan virkelig anbefales!!!

 

 

 

MINE GRÆSKE FAVORITTER:

 

Disse 5 retter står gerne på bordet hver dag, når vi er i Grækenland, og det er alle retter, vi spiser meget stort set dagligt når vi er i Grækenland. Man kan næsten altid kende kvaliteten på en restaurant på deres saganaki. Hvis den er perfekt - er resten af menukortet med stor sandsynlighed også godt.

  1. Zucchini-keftedes (fås desværre ikke alle steder - de er SÅ gode hos Theo)

  2. Græsk salat og Taziki - tæller som 1 ikk?

  3. Octapus Vinagrette (grillede og marinerede blæksprutte arme)

  4. Baby squids 

  5. Saganaki (friteret ost - LOV MIG du prøver det) med masser af citronsaft.

 

 

Velbekomme

/Helle

 

Please reload

Please reload

© 2023 by NOMAD ON THE ROAD. Proudly created with Wix.com

  • b-facebook
  • Twitter Round
  • Instagram Black Round