"PLANLÆG SELV DIN FERIE"-SERIEN. TIP 1

June 23, 2018

 

 

REJSEPLANLÆGNING – GØR DET SELV

Jeg rejser meget – i tankerne. Vil tro jeg i hovedet planlægger en eller anden rejse næsten hver dag. Det er mine dagdrømmerejser, og de kan tage mig hvor som helst. Ofte tilbage til steder, vi har været før, og der tager jeg familien med i rejsedrømmende. Kun få af drømmene bliver til noget, men de der gør, har været drømt mange gange, kan jeg love.

 

At planlægge sin egen rejse er sjovt. Med diverse rejseportaler, rejsebloggere og en computer ved hånden, kan du give rejsedrømmene vinger hjemme i sofaen. Herfra det bare at drømme sig derud af og langsomt tune sig ind på jeres næste eventyr. Og så er det igang med den rigtige planlægning. Der er så mange gode råd at hente på nettet. Også på ting man skal være opmærksom på og tage forbehold for. Men det er ikke svært – så det er bare at give sig i kast med det. Og en bonus er, at du sparer rigtig mange penge. Penge som kan bruges til….ja, måske en rejse mere.

 

Kort sagt, når du planlægger din rejse selv, er du ikke begrænset af rejseudbydernes udvalg. Tænk på alle de steder de allerede har fravalgt, ved ikke at udbyde dem! Måske er et af de steder netop det sted, der havde passet helt perfekt til dig og dine rejsedrømme. Du får uanede muligheder til billigere penge. What’s not to like.

 

Over de næste dage, når du mine 5 bedste råd til at gå i gang med din egen rejseplanlægning, så du er godt klædt på til at sammensætte og booke din egen rejse på egen hånd. Måske en tur i efterårsferien?

 

Følg med her:

 

 

TIP no. 1: LAD PRISEN PÅ FLY BESTEMME DESTINATION

Hvis man er en (stor) familie er fly-posten altid en væsentlig post på rejsebudgettet, og derfor kan det betale sig at være åben over for, hvor du skal hen og evt. flyve på skæve tidpunkter (både ugedage og afrejsetidspunkt). Jeg bruger ofte funktionen ”Tag mig hvor som helst” i Momondo, og der dukker altid noget sjovt op, som jeg ikke havde regnet med.

 

Jeg bruger oftest Momondo, Skyscanner og flytbillet.dk til at søge, og jeg køber både flybilletter gennem portalerne og hos flyselskaberne direkte. Det er lidt forskelligt afhængig af prisen.

 

Fx endte vi både på Cypern og Korfu på den måde. Begge steder kom vi afsted 5 mennesker i 14 dage for under 22.000 kr. for lejlighed/hus, billeje hele perioden og fly i skolernes sommerferie. Det havde aldrig kunnet lade sig gøre for de samme penge med en charterrejse. Læs om begge steder ved at klikke på billederne i dette indlæg. I guiden om Cypern finder du desuden et rigtig godt tip til et lækkert og billigt sted at bo. 

 

 

TJEK TILLÆGSYDELSER FØR DU BOOKER

Lad dig ikke snyde af alle de tillægspriser, bookingportalerne gerne vil afkræve (fx. bagage, afbestilling, pladser). Tjek dine rejseforsikring inden, da du formentlig allerede har dækning for det meste af det, de tilbyder. Jeg booker aldrig noget ekstra og vi har fx. aldrig oplevet ikke at sidde sammen, som er noget af det de forsøger at kræve ekstra betaling for.

 

 

3 BONUSTIP OM FLYREJSER

  1. Vil man gerne rejse i feriesæsoner, kan det ofte betale sig at flyve med ikke-skandinaviske flyselskaber, da deres priser ikke på samme måde er sæson-afhængige ift. danske ferier (primært vinter- og efterårsferie). 

  2. Derudover er det en god ide at holde øje med flyselskabernes kampagnetilbud, og så handler det om at slå til, når de kører.  Tilmeldig dig fx. Flybillet.dk's nyhedsbrev - eller hos flyselskaberne selv. Qatar Airways kører ofte kampagner til Asien.

  3. Drømmer du om Asien, er det billigste næsten altid at finde en billet til Bangkok, Singapore eller Kuala Lumpur - derfra kan du flyve til stort set alle steder i Asien for næsten ingen penge. Vi har fløjet en del med AirAsia. (125 kr. per. person fra Georgetown Malaysia til Singapore), og for de penge bliver der tilmeld serveret et måltid, selvom du kun flyver kort tid. Flyene er super og servicen er top.

 

Nu er du kommet godt afsted - i morgen får du tip til de bedste steder, at finde inspiration til den destination, du har valgt.

 

 

DRØM DIG UD I VERDEN MED VORES REJSEGUIDES

 

 

 

 

 

Please reload

Please reload

© 2023 by NOMAD ON THE ROAD. Proudly created with Wix.com

  • b-facebook
  • Twitter Round
  • Instagram Black Round