BALI PART 4: JORDSKÆLV & TREKKING I MUNDUK

July 16, 2019

Vågner ved at lyset langsomt står ind ad alle vinduer og sprækker i vores træhytte. Har bevidst ladet alle gardiner været trukket fra, i håb om at blive vækket til en smuk morgen med udsigt til Javas bjerge. Alt ånder fred og ro. Klokken er syv, og udsigten skuffer ikke. Den er mildest talt ”breathtaking”. Jeg overvejer at smutte op i hotellets have med kameraet, men beslutter mig for at kravle tilbage i seng.

 

Så smukt med kig fra værelset til Javas bjerge - 1 time før skælvet 

 

En lille time senere vågner jeg ved, at sengen hamrer mod væggen, og det ryster. Det varer blot en kort stund. Måske 5 sekunder. Måske 7. Det føles ikke så længe, men det er helt tydeligt, at der er rystelser fra jordskælv. Jeg genkender straks følelsen fra årene på Kos, hvor vi indimellem oplevede skælv og rystelser. Særligt husker jeg, et par gange hvor jeg er vågnet ved rystelser, og alle mine ting på stigereolen i lejligheden er faldet på gulvet.

 

Pigerne sover stadig under mygenettene. De mærker tydeligvis intet og efter kort tid – hvor jeg fornemmer, at der stadig er ro overalt på hotellet -  smutter jeg også tilbage i seng. Jeg kan dog ikke sove og heldigvis er internetdækningen ret god, og jeg får hurtigt bekræftet, at mine antagelser om jordskælv er rigtige. Finder lidt info på nettet og et par opslag på Instagram, hvor folk kommenterer på rystelserne. De to hytter vi har fået tildelt, ligger lidt fra hinanden, og lige her føles det godt, at Jørgen og jeg i går aftes valgte at dele os, og han sove med Rasmus og jeg med pigerne i hver vores hytte.

 

Jørgen og Rasmus har også mærket det, men som skrevet ovenfor var der INGEN panik – jeg hørte ingen snakke udenfor eller gå ud fra deres hytter, og få sekunder senere var alt roligt og har været det efterfølgende. Så de historier, der ramte medierne - også de danske - senere på dagen, var noget mere sensationelle, end det vi oplevede.

 

Havde jeg ikke prøvet det før, havde jeg nok været lidt mere nervøs i momentet, og selvom jeg lige når at tænke "hvad sker der nu, og hvordan skal jeg agere", så følte jeg mig nogenlunde fattet og sikker på, at det nok ville stoppe igen kort efter. Men alligvel følte jeg nu et behov for, at vi alle var sammen timerne efter, hvis der skulle komme flere. 

 

 

 

MUNDUK VILLAGE

Efter morgenmad og en god snak om jordskælv, travede vi et smut ned i landsbyen. Solen bagte godt, og jeg var hurtig til at love is til alle. Det endte dog med lidt af en skattejagt gennem hele byen, der er så lille og lokal, at der stort set ingen salgsboder/ eller "butikker" findes, hvor de har fryser.

 

Det lykkedes til sidst at opspore en enkelt is, der efter udpakning dog viste sig vist havde været optøet og frosset ind igen en del gange - så meget for den fryser! Men det er charmen ved at besøge lokale landsbyer. En charme ikke alle i familien værdsætter lige højt:-)

Højre: Masser af høns og haner overalt i Munduk Landsby. På Bali er hanekamp en yndet disciplin, særlig ifm. med religiøse ceremonier, hvor blodet bruges efterfølgende. Det er dog ulovligt at spille på det, men det foregår alle steder på uofficiel vis. 

Venstre: Munduk Village hovedgade

 

TREKKING & RED CORAL WATERFALL

Langt de fleste der besøger Munduk kommer blot forbi byen på en dagstur fra andre steder på øen. Men området har også en del homestays og nogle hoteller, og det kan anbefales at tage minimum en overnatning, da hele området er ganske anderledes og slet ikke turistet, som de meget populære og velkendte områder. Her kommer man tæt på helt fantastisk natur, og området har et hav af trekkingruter, som langt de fleste besøgende benytter sig af - både på egen hånd og med lokalguide.

 

Vi havde planlagt en 2 timers trekkingtur med lokalguide i dag, men allerede i går var Camille ikke så frisk og på formiddagens tur til landsbyen var det ikke meget bedre desværre. Normalt ville hun sagtens kunne være alene nogle timer på hotellet, men på baggrund af morgenens jordskælv, vurderede vi,  at hun selvfølgelig ikke skulle være alene, hvis der kom flere. Jørgen blev hjemme med Camille og Selma fik lov at holde dem med selskab, mens Rasser var min buddy og tog med på turen for min skyld. 

 

Turen varede 2 timer på små stier både af grus og sten, enkelte bambusbroer og en kortere strækning med kuperet og lidt usikkert terræn. Men absolut ikke sværere, end at hele familien havde kunnet klare den. På vejen kom vi forbi et flot 32 m vandfald og så et hav af planter og frugter, som vores guide fortalte om.

 

I området vokser store plantager af nellikker, muskatnødder, kaffe- og kakaobønner, passionfrugter og et hav af andre urter. Bl.a. vaskenødder/sæbenødder, som er ved at blive meget populære til eksport pga. det øgede fokus på bæredygtighed.

 

Red Coral Waterfall - Nu hvor pigerne ikke var med til at agere model, så må jeg selv foran kameraet, selvom jeg ikke er meget for det-) Som I kan se, optræder jeg dog noget mere tækkeligt klædt:-)

 

Alt i alt en super tur med smuk natur, fine udsigtpunkter og nyttig og sjov viden om det landbrug, der stadig er hovedbeskæftigelsen i byen, selvom turismen er på vej op.

 

Pris: 11 USD (her betaler man efter lokalguidens engelskkundskaber, og denne pris er for en "highly experienced" guide. Vi bookede i øvrigt turen gennem hotellet, som har 9 forskellige ture af forskellige varighed og sværhedsgrad.

 

Øverste: Kaffebønner og et lille stentempel. Disse ses alle steder ved vandfald og anses for små templer.

Nederst: Tørrede krydderier (bl.a. vaskenødder nederst på første billede)

 

 

MUNDUK ELLER EJ?

I morgen går turen videre. Endnu en times kørsel nord mod byen Lovina. De sidste dage her har været skønne og rolige - børnene vil synes, det tenderer det kedelige, og aktiviteterne her er bestemt også mere voksenprægede. Men vi har sløset med tiden, sovet lidt længere, set ipad og læst bøger, spillet en masse Uno og nydt den helt fantastiske solnedgang. Vi har været heldige med vejret, og fik igen til aften denne smukke himmel og solnedgang.

 

 

Jeg vil klart anbefale et stop her i Munduk - måske blot en enkelt nat, med mindre man er meget ivrig for at komme på trekkingture eller er stor fan af ro, stilhed, frisk luft og natur. Der findes et utal af trekkingruter, så jeg tænker, sagtens man kan få en del dage til at gå her. Der er også en del der cykler på mountainbikes, har vi set. Børnene synes vist her er lidt kedeligt (de siger det dog ikke så direkte), men det er der jo ikke nogen der er død af, og som en klog børnepsykolog siger, så skal alle børn også kede sig i deres ferie - så jeg synes helt klart, Munduk har sin berettigelse i rejseplanen, da oplevelserne her er så meget anderledes og ikke turistede ift. mange andre steder på øen.

 

Nu går vi til køjs. Udenfor risler vandløb og vinden har godt fra i træerne. Vi håber på en rolig nat og morgen!

 

Take care

/H

 

 

Please reload

Please reload

© 2023 by NOMAD ON THE ROAD. Proudly created with Wix.com

  • b-facebook
  • Twitter Round
  • Instagram Black Round