BALI PART 6: YOU WIN SOME YOU LOOSE SOME

July 25, 2019

 

En af den helt store fordele ved at rejse rundt og flytte sig fra sted til sted, er at man får mulighed for at opleve lidt af det hele og få et mere diverst indtryk at, hvad et land rummer. En ekstra fordel, særligt når man rejser med børn er, at når der er ved at være så meget rod på værelset, og taskernes indhold ligger sirligt spredt blandt våde håndklæder, som de tydeligvis tror det kun er forældre eller rengøringspersonale der kan hænge op, ja, så er det tid at pakke og drage videre:-)

 

Det gør også, at man kan opdele feriens oplevelser og skille dem fra hinanden på en helt anden måde, end hvis man bor samme sted i ugevis – så flyder det hele lidt i sammen. Synes vi i al fald.

 

Vi har allerede besøgt så mange fine steder, og Bali har forkælet os med en perlerække af mindeværdige og smukke oplevelser. Mange gange har jeg bare været fyldt op af taknemmelighed over alle de smukke steder, vi har haft mulighed for at besøge. Og ikke mindst de helt utrolig søde og gæstfri mennesker man møder alle steder på Bali. Det er uden sammenligning det sødeste og mest imødekommende folkefærd, jeg har mødt i Asien. Uden tvivl. Vi har seriøst ikke mødt een der ikke var sød, venlig og smilende. Sikke et sind at møde verden og os med med. Tak!

 

MEN ikke alle steder og alle rejsedage er perfekte og fuld af sjove oplevelser, smukke solnedgange, lækre hoteller, glade børn og dejlig mad. Sådan er livet jo. Og når man rejser rundt som vi gør, risikerer man også at ende nogle dage på steder, der bare slet ikke lever op til forventninger.

 

Særligt mindes jeg det sted, vi havde booket i udkanten af Barcelona for nogle år tilbage, som var så skrækkeligt, at vi måtte lave et pænt dyrt hotelbytte. Det hele endte godt og vi havde den fineste uge i Barcelona.

 

Og mest af alt ligger det morsomme nok i min reaktion, når vi ender sådanne steder. Det synes de andre der virkelig morsomt. Jeg kan normalt bide meget i mig og er ikke fint på den ift. steder at bo, men når grænsen er nået, så bliver jeg det mindste barn i familien, og Jørgen må tage far-hatten på og sætte dagsorden. Sjovt nok er det dog ofte disse steder og oplevelser, vi griner af mange gange senere og hiver frem fra mindekartoteket, så en eller anden funktion har de jo.

 

 

>>>> LÆS VORES REJSEGUIDE TIL BALI & GILI

 

 

IN THE MIDDLE OF NO WHERE

Vi ender måske ikke helt i Barcelona-kategorien, men de sidste 3 dage har vi være tilbage helt på sydspidsen af Bali i området Uluwatu – eller nærmere betegnet helt isoleret på en bjergside. Jeg havde ellers gjort min research grundigt. Men ikke grundigt nok. Og her kommer lige en husker: Instragram er farlig at stole på alene. Vi boede det smukkeste sted, som jeg var faldet for på Instagram.

 

Et nyåbnet boutiquehotel med bare 9 værelser, og et navn der lyder eksotisk nok i sig selv: Salty Breeze Bali. Efter bogen ift. nogle superfine strande og i et område, der ikke var overrendt af turister. Og det må man gi’ det! Troede nær aldrig vi havde fundet det, og håbede vi var kørt helt forkert, da det mindste lille træskilt med hotellets navn dukkede op i vejkanten.

 

Hotellet VAR smukt, og absolut lige så fint som lovet på alle de vilde billeder på nettet. Men det var godt nok øde, tomt og trist, når snart vi forlod stedet. Det havde de ”glemt” at informere mere om, lige bortset fra da hun ved ankomst anbefalede en scooter, fordi ”we are in quite a seluded area”….øh, ja, det ser vi.

 

Hotellet delte pool, bar og loungeområde med en surf camp, så der hang vi ud på bedste højskolemaner med en masse tyske og australske surfer dudes med saltvandsbleget rasta-hår. Det lyder nok federe end det egentlig var, for vi følte os mildest talt malplaceret og det er aldrig særlig fedt.

 

Smukke omgivelser på hotellet. Og på sidste billede et retvisende billede af veje og området i miles omkreds. Det er faktisk en smule misvisende, at der er et hus på det billede, idet det stort set var det eneste i området.

 

 

NEDTURSSTART OG DOBBELT OP PÅ MORGENMAD

I sådanne situationer er Jørgen familiens ja-hat. Så efter en god nats søvn, var det afsted efter oplevelser på vores lejede to-hjulede venner for at se på byen og området. Vi startede dagen ud på Pandawa beach som efter hotellets anbefaling skulle være godt. NOT. Frygteligt sted, der mest af alt virkede som en spøgelsesby, der var helt forladt og afdanket. Her fandt vi et sted at få (feriens værste) morgenmad og kunne nyde synet af kinesiske turister i busser, der ankom på stribe for enten af pakke sig ind og lægge sig under parasoller eller stimle ud i kajakker med alt tænkeligt sikkerhedsudstyr.

 

Vi sprang badeturen over, valgte at grine af oplevelsen (og at vi havde betalt 35 kr. i entre til stranden – det gør man de fleste steder her), og reboote dagen med en ny morgenmad på en lille cafe, vi havde spottet i byen dagen før.

 

Morgenens anden morgenmad på Secret cafe, Uluwatu 

 

EN NEDTUR KOMMER SJÆLDENT ALENE

Bedst som vi troede, vi havde nået bunden for dårlige oplevelser og startet på en frisk, skulle vorherre vise sig, at have endnu en forskrækkelse i ærmet. En af de større tilmed.

 

Det blev til et yderst hurtigt besøg på den meget kendte strand Padang Padang (kendt fra filmen Eat, Pray, Love med Julia Roberts), da vi efter 5 minutter, blandt et virvar af mennesker, blev fanget i en kæmpe bølge. Det var ret skræmmende, og Jørgen og Camille, der dannede bagtrop, nåede kun lige at holde sig på benene, men blev gennemblødt fra top til tå. Med den oplevelse i baggagen ville vi bare videre og fandt en poolbar, hvor vi kunne få pulsen ned og ånde lettet op.

 

Lige indtil vi skulle til at betale. For VÆK var vores belt bag med alle værdier. Penge, medicin, nøgler, Selmas telefon, pung og kreditkort. Vi ledte i samtlige butikker, vi havde været i, indtil Jørgen meget klogt siger: ”Sig mig, tjek lige det sidste billede af mig på stranden. Havde jeg den ikke på der?” – og jo, ganske rigtigt. Hurra for alle mine mange billeder, der her kunne bruges i detektivøjemed og hjælpe med at konkludere, at den taske havde bølgen taget….hmrpfff….

 

De der kender Jørgen, ved at han ikke bare sådan gir’ op. Overbevist om, at den jo måtte være skyllet op igen, startede jagten. 30 minutter senere var tasken fundet. Gennemblødt og tilsandet. Men penge og kort var fundet. Mobilen var selvfølgelig stendød, men resten er reddet og alt endte dermed næsten godt. Alle Uno kort blev sirligt lagt til tørre og fungerer på upåklageligvis igen. Pyha!

 

 

Øverst: Så roligt var der (venstre) bare et minut før bølgen på billedet tog vores belt bag (billedet til højre).

Nederst: Vi tørrer penge:-) På vej ned mod Padang Padang er MASSER af aber, som snupper alt de kan komme i nærheden af. Godt vi fandt tasken før dem:-)

 

 

GWK NATIONAL PARK

Dagens højdepunkt var den nyåbnede folkepark (aug 2018), med den 120 m. høje Vishnu statue (billedet øverst i dette indlæg). Det var en stor oplevelse, og et rigtig fint sted  med 3 storslåede statuer. Ovenpå en dårlig morgen havde vi ja-hatten på, da pigerne gerne ville køre på et af de el-løbehjul, man kunne leje og det blev da også et af dagens højdepunkter.

 

En smuk park og absolut et besøg værd. Det er forholdvis dyrt at komme ind priserne her taget i betragtning, men det er det værd. Men i prisen er et flot gult stykke stof som skal bæres i livet under besøget. Sammen gule farve som hinduerne bærer når de besøger et tempel for at bede. Behøver jeg skrive, hvad Rasmus synes om det?

 

Entre: 300 kr.(4 voksne, 1 barn)

 

 Denne imponerende hellige statue er også at finde i GWK. Og her skal ikke blot gult mavebælte, men også tørklæde om livet.

 

 

GALUGAN & KUNINGAN – NATIONAL HINDUISTISK FEJRING

Her er i øvrigt pyntet op alle steder da den 24. juli er en national hinduistisk festdag. Fejringen strækker sig over længere tid og indbefatter bl.a. en række af særlige ofringer og ceremonier både før og efter 24. juli.

 

Fejringen varer 2 uger og finder sted ca. 2 gange årligt med 7 måneders mellemrum. Børnene har fri fra skole. Overalt er der pyntet op med den smukkeste håndlavede bambus og blomsterdekorationer langs vejene – den ene mere imponerende end den anden.

 

På første billede ses Selma gående i en gade pyntet smukt op til Galugan. De flotte bambus kunstværker stilles langs vejen overalt på øen.

 

 

SUMMA SUMMARUM

Alt i alt blev de 3 dage på Sydkysten ikke lige det vi drømte om, men man kan ikke vinde hver gang. Børnene synes dog, at det var et ret fedt sted, så måske er det bare min eventyrlyst og iver efter hippe cafeer og smukke steder, der ikke helt blev tilgodeset.

 

Og vi må bare sande at location betyder ALT for os. Vi er ikke de store hotelmennesker, der hænger ud på hotellet hele dagen, og derfor betyder området nok i virkeligheden mere for os en hotellet. Selvom vi da nyder det i stor stil, når vi ender et uovertruffent sted som her eller her.

 

De 3 dage bød heldigvis også på et af feriens højdepunkter. Vores dejlige venner fra Norge, som vi ikke har set i mange år, var tilfældigvis i Nusa Dua ikke langt fra vores hotel. Så det gav mulighed for en masse dejlige timer sammen, hvor børnene fik lov at boltre sig i de lækre poolområde på deres hotel, hvor vi hyggede os hele dagen.

 

 

LIVSKLOGE ORD

Og som min dejlige barndomvenindes livskloge mormor Evelyn skrev til mig: Efter bølgedal kommer bølgetop. Og hvor har du ret, Evelyn! For lige nu sidder vi på Gili Air, som måske er det bedste sted, jeg har besøgt i hele verden. Her er så ubeskrivelig dejligt, men mere om det senere.

 

Nu kalder havskildpadder og snorkelmaske! her er FANTASTISK og ufattelig smukt alle steder!

 

 Solnedgang på Gili Air!

 

 

>>>> LÆS VORES INDLÆG FRA GILI AIR HER

 

 

Take Care

/H


 

 

 

 

 

 

Please reload

Please reload

© 2023 by NOMAD ON THE ROAD. Proudly created with Wix.com

  • b-facebook
  • Twitter Round
  • Instagram Black Round