Børnenes hjørne

DENNE DEL AF BLOGGEN ER BØRNENES OG REPRÆSENTERER DERES BØRNEPERSPEKTIVET PÅ VORES OPLEVELSER.

BLOGGEN STARTEDE OPRINDELIGT I FORBINDELSE MED EN LÆNGERE RUNDREJSE I ASIEN 2015/16,

HVOR DEN UDGJORDE DET FOR EN STOR DEL AF SKOLEARBEJDET UNDERVEJS.  

NEDENFOR HAR JEG SKREVET LIDT OM DET MED SKOLEARBEJDE MENS MAN ER PÅ REJSE.

Selmas dagbog

Camilles restaurantanmeldelser

Tv: Vi har skam også Idræt:-) Her Volleyball og gymnastik. Og så laver vi de 5 tibetanere hver dag (Camille og jeg)

Midt: Lektier på et lille skønt bibliotek i Laos, hvor vi sad blandt munke der kommer og lærer engelsk. Stedet er startet af en amerikansk kvinde, som vi fik en længere sludder med.

Th: Skolestuen på Cong Kap He i Hanoi

OM AT LAVE SKOLEARBEJDE NÅR MAN REJSER UDEN FOR FERIER

- HVOR MEGET OG HVOR OFTE?

(Dette indlæg er lavet i forbindelse med vores 8 ugers rundrejse - og omhandler tips til skolearbejde og hjemmeundervisning)

Vi laver som oftest lektier 2-3 timer ad gangen og oftest om formiddagen. I alt bliver det nok til 3-4 gange om ugen. Derudover læser vi og bruger meget tid på at tale med de lokale og folk vi møder på vores vej. Vi læser skilte, brochurer og alt andet vi kan opsnuse på engelsk. Det er stort set altid børnene der bestiller mad, henter ting i receptionen, spørger efter vej osv. På den måde træner de deres engelsk og det giver så meget mening at bruge sproget hvor det er nødvendigt. Børn kaster sig ofte bare ud i det og behøver tit ikke hjælp. Hvor ordene ikke kan findes benyttes bare kropssprog. Og så kommer man jo altid langt med et smil. Som Camille siger: "Hvis ikke jeg forstår dem, så smiler jeg bare". Hun synes, det giver så meget mening når sproget skal bruges "i virkeligheden" og ikke som i engelsktimerne.

 

Vi finder tit et dejligt sted at være når vi skal lave lektier. En cafe, en have hvor vi bor, eller en loungebar. Så kan ungerne bestille en "drink" til arbejdet og selvom der skal arbejdes føles det alligevel lidt som ferie:-) Men det hænder også, at vi bare hænger ud på hotelværelset, når der skal læses, blogges eller skrives i øvrigt.

 

I Laos fandt vi fx det fineste lille lokale "Library" hvor vi sad blandt munke og læste i engelske bøger. På det sted, kan lokale børn og munke komme og modtage undervisning ud over det de har i skolen. Stedet var meget særligt og kræver sit helt egen indlæg, som følger en af de nærmeste dage.

Her på bloggen har Selma skrevet dagbog. Vi har ikke rettet hendes tekster og kun hjulpet med stavning, når hun spurgte. Camille har lavet restaurant-anmeldelser - find dem her!

 

© 2023 by NOMAD ON THE ROAD. Proudly created with Wix.com

  • b-facebook
  • Twitter Round
  • Instagram Black Round