EFTÅRSFERIE - HVOR MON VI ENDER?

June 13, 2018

 

Efterårsferie har de sidste mange år rimet på storbyferie i vores familie. Både store og små er ganske enkelt vilde med storbyferie og helt fra børnene var ganske små, har vi besøgt et hav af storbyer. Det har jeg skrevet om her, hvor du også kan få tip til alle de byer, vi har besøgt ligefra klassiske Berlin til Kuala Lumpur.

 

Flypriserne bestemmer ofte destination

Vi har længe drømt om at tage til Rom, og havde egentlig truffet beslutning om, at det var destinationen for dette års efterår. Jeg har faktisk allerede booket en rigtig fed lejlighed i Trastevera (hurra for flexsible bookinger). Og på det tidspunkt var flybilletterne billige. Men fly fik jeg ikke booket (måske fordi vi ikke var helt sikre på, om Rom nu også var det rigtige), og nu er priserne steget voldsomt.  Derfor er vi begyndt at spejde til andre destinationer. Ofte er det flypriserne der afgør, hvor vi verden vi ender. Når man er 5 personer der skal afsted, udgør transportposten en væsentlig post på budgettet, så det kan godt betale sig at være åben overfor en masse forskellige muligheder.

 

Af samme årsag begyndte jagten på billige flybilletter til andre destinationer, hvilket sendte drømmene i retning af Madrid. Særligt Rasmus drømmer om Madrid, da den for ham rummer den fine kombination af shopping, fodbold og god mad, hvilket er 3 ting vi andre absolut også sætter pris på.

 

Rome vs. Madrid

 

Storby eller natur - en joker i spil

Camille har i flere år drømt om at rejse til Island. Rideture i naturen og den blå lagune er nogle af hendes største rejsedrømme. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg absolut helst rejser mod varmere himmelstrøg, fremfor steder hvor vinterjakken skal med i tasken, og derfor har jeg ikke rigtig kigget så meget i nordlig retning, når feriedrømmene sætter igang.

 

Men måske bliver dette efterår anderledes. Jeg er, efter længere tid research på en masse nyttige rejseblogs, blevet tændt på ideen, og disse dage peger rejsepilen mod Island med lejebil med drømme om på jagten efter nordlys, sledreture og kaffe i Reykjavik, rideture på hesteryg, badetur i den blå lagune, vandfald og gletsjere og ikke mindst en tur på ATV. 

 

En islænder på Island - så blir det ikke bedre når man er 13 år og vild med heste. 

 

Måske du har været nogle af steder - eller alle 3 - og kan sende os i retning af din yndlingsdestination af ovennævte?

 

Take care

/H

 

(fotos: Pixabay)

 

 

 

 

 

Please reload

Please reload

© 2023 by NOMAD ON THE ROAD. Proudly created with Wix.com

  • b-facebook
  • Twitter Round
  • Instagram Black Round